![]() |
|
|
Det har andre udtalt: "...jeg anbefaler dig til alle jeg møder på min vej, det har virkelig hjulpet mig meget at komme hos dig..." - Mette Læs mere... |
Hvad kan behandles?Psykisk betingede problemer kan behandles ved hjælp af hypnoterapi. Du kan ringe på 26 22 28 98 eller sende en e-mail, hvis du gerne vil have hjælp til noget, som ikke er nævnt nedenfor eller hvis du ønsker at bestille tid til en behandling. Rygeafvænning Vægttab Angst Fobier Tandlægeskræk Usikkerhed Lavt selvværd Søvnløshed Forbedring af sportspræstationer Psykisk betinget udslæt og eksem Flyskræk Uro, nervøsitet Jalousi Frustration, vrede Eksamensskræk og meget mere... Du kan læse om Kirsten's og Liat's baggrund på ###LINK_PROFIL### Profil Hvis du vil læse mere: Nedenfor er en artikel om Hypnose som hjælp til angst ARTIKEL Sygemeldt med angst? Det behøver ikke at være sådan. Sanne var glad for sit arbejde på kontoret som sekretær. Men en dag blev det meddelt, at der skulle foregår omrokeringer og at Sanne ville få nogle flere arbejdsopgaver. Sanne brød sig egentlig ikke om ændringerne, men kunne ikke lide at sige fra. En dag da hun får en opgave fra en leder, virker det hele pludselig uoverskueligt. Hun begynder at få det varmt, vil bare ud og da hun kommer ud på toilettet begynder hun at græde. Tanja er lige startet som sælger for et mellemstort firma, hun vil gerne gøre det godt og vise sin chef, at hun er den rigtige til jobbet. Men hun føler sig usikker, der er noget i chefens tonefald, som gør, at hun føler, han ikke er tilfreds med hendes indsats. Hun begynder at blive bange for ikke at kunne klare jobbet, hun føler sig pludselig nervøs, når hun taler til kunderne og Tanjas salgstal er lave. Hun er begyndt at have ondt i maven, når hun vågner om morgenen og tanken om at skulle hen på kontoret gør hende utilpas... Både Sanne og Tanja sygemelder sig og de ved ikke, hvorfor de føler som de gør. Ovenstående eksempler er virkeligheden for mange mennesker.. Fra angst til tryghed og glæde. NLP og Hypnose terapeut Kirsten Dahlerup arbejder hver dag med mennesker, som befinder sig i den slags situationer. ”De har fået ordineret medicin eller går i samtaleterapi, men de føler ikke at det ’rykker’. Så nu vil de gerne forsøge sig med andre metoder. Måske kender de nogen, som har været her eller de er selv kommet frem til ideen om hypnose. For mange føles det, som den sidste udvej til af få det godt” ”En tidligere klient, Gitte, henvendte sig til mig, fordi hun oplevede, at hun ofte brød ud i gråd på arbejdspladsen, hun følte sig forkert og usikker og var nu blevet deltidssygemeldt.” fortæller Kirsten. ”Hendes chef havde heldigvis lidt kendskab til hypnose terapiens gavnlige virkning og foreslog hende at kontakte mig. Chefen betalte Gittes behandlinger og efter 2 behandlinger var Gitte tilbage på fuldtid og føler sig nu bedre tilpas end hun nogensinde har gjort. Hun meldte tilbage til mig, at hun nu kan sige fra og har frigjort sig fra rollen, som den der ’behager’ og som tager for meget ansvar. I stedet føler hun sig nu ligeværdig og kan sige til og fra på en positiv og konstruktiv måde.” Årsagen til problemet neutraliseres. ”Når jeg har folk i behandling, kan vi oftest klare problemet på ca. 4 behandlinger. Derfor er det meget vigtigt, at folk bliver gjort opmærksom på, at de kan bliver fri fra angsten meget nemt og naturligt uden symptombehandling med medicin og lange fraværsperioder fra arbejdspladsen.” siger Kirsten. Hypnose terapi handler om at skabe adgang til den del af vores sind, som vi kalder vores ubevidste sind - eller underbevidstheden - og dér neutralisere, og oftest endda finde ressourcer i den begivenhed, som er årsag til problemfølelsen. Angst er en indlæring og indlæringer kan aflæres. ”Indlæringen af angsten er sket på et ubevidst plan, det er derfor personen ikke bevidst kender den virkelige årsag til problemet. Med hypnose terapi skabes der igen adgang til det ubevidste sind og den begrænsende indlæring aflæres. Vi er alle blevet præget gennem vores barndom og vi har lært forskellige ’roller’. Meget ofte har kvinder lært ’hjælperens’ rolle. Har lært at være den artige pige, der ’behager’, den som gyder olie på vandene, den som lytter mere til andres behov end sine egne. Hun har måske kopieret sin egen mors adfærd eller lært at være ’en stor pige’, som skulle tage ansvar for sine mindre søskende, eller den gode pige, som er så ’dygtig og nem’. Hun har måske lært at føle sig utryg ved at være sig selv, fordi så var hun ’besværlig’ i forældrenes øjne.” siger Kirsten og fortsætter ”Ligesom vi på et ubevidst plan har generaliseret at et grønt lys betyder kør, ferie betyder glæde og forventning, en bestemt sang minder os om noget bestemt, så har det ubevidste sind også generaliseret andre indlæringer. Hvis man som barn fik at vide, at man ikke kunne finde ud af tingene og var forkert, så kan det ubevidste sind meget nemt have generaliseret den indlæring, så man på et ubevidst plan tror, at det er en sandhed, en sandhed som gælder i alle situationer. Hvis far f.eks. skældte meget ud, da man var barn, så har det ubevidste sind koblet synet af f.eks. hans rynkede bryn, lyden af hans tonefald og den følelse af utryghed og frygt som det gav, sammen i barnets nervesystem. Og fordi sindet har evnen til at generalisere, så kan man i sit voksne liv ubevidst opleve at chefens rynkede bryn eller hans bestemte tonefald netop udløser den gamle frygt og utryghed – også selvom chefen måske bare rynker brynene eller taler med et bestemt tonefald, fordi han er koncentreret eller tænker på sine egne problemer. Måske udløser de ekstra arbejdsopgaver på jobbet en tidligere indlært følelse af afmagt og hjælpeløshed. Netop den afmagt og hjælpeløshed personen måske følte som barn, når forældrene lagde for meget ansvar over på barnet rent praktisk eller emotionelt. Men på et bevidst plan er den angstplagede ikke klar over, at det er disse indlæringer, som bliver udløst.” Fjern ukrudtet og plant en positiv ny spire. ”Når jeg hjælper klienter ved hjælp af hypnose terapi, skaber vi sammen adgang til det ubevidste sinds langtidshukommelse. Det betyder, at klienten kan finde frem til den oplevelse fra barndommen som er årsag til angsten eller uroen. I hypnose tilstanden kan klienten nu genopleve situationen, men denne gang set med voksne øjne og med den viden og de ressourcer hun har i dag.. Klienten der som barn fik at vide, at hun ikke kunne finde ud af tingene og var forkert, kan nu genopleve situationen fra en ny vinkel set med sine voksne øjne og viden. Ved hjælp af hypnose teknikkerne bearbejdes oplevelsen og neutraliseres. I mange tilfælde neutraliseres den ikke kun, men der aktiveres også nye ressources og en ny forståelse af sig selv. I hypnose tilstanden får klienten også mulighed for at give udtryk for de følelser, hun ikke kunne give udtryk for som barn i situationen og dermed forløse de begrænsende emotioner. Sammen skaber vi en ny forståelse for situationen og de involverede og for klienten selv, dermed frigører klienten sig fra den gamle begrænsende indlæring og skaber en ny positiv støttende indlæring på et ubevidst plan. En sådan ny forståelse og forløsning af følelser kan fuldstændig frigøre klienten for angsten, nu er den renset ud af den emotionelle rygsæk.” Man kan sige, at vi går til problemets spire, fjerner ukrudtet ved roden og planter i stedet en ny sund og ressourceskabende spire, som det ubevidste sind nu generaliserer ud fra og på den måde skaber en støttende tankegang og dermed en positiv og afbalanceret adfærd. Tilgiv personer fra fortiden ”Tilgivelse er også et vigtigt element i hypnose terapien, som vil støtte klienten i at frigøre sig fuldstændig fra de gamle begrænsende indlæringer. Tilgivelse handler ikke om, at man bifalder eller anerkender det der skete dengang, men at man forstår at ’krænkerne’ – oftest de voksne, gjorde det bedste de kunne ud fra de ressourcer og den viden de havde dengang. Hvis man ikke tilgiver, holder man fast i en uretfærdighedsfølelse, ofte en vrede, et behov for at straffe ’krænkeren’. Men man kan ikke straffe en person fra sin fortid ved at være vred, man straffer kun sig selv ved at bære rundt på vreden. Det er vigtigt at frigøre sig fra vreden, så den ikke sætter sig som emotionelle ubalancer, som måske endda manifesterer sig som fysiske spændinger.” siger Kirsten. Du indeholder selv alle ressourcer. Kirsten giver både hypnose terapi og afholder kurser i mental træning og selvhypnose i Helsingør, København og London. ”Du indeholder selv alle de ressourcer, du har brug for til at have det godt, føle dig tryg, sikker og i balance” fastholder hun. ”Mange mennesker tror hypnoterapi er noget med, at man er ’væk’ og bare adlyder en karismatiske hypnotisør. Sådan er det ikke. I øvrigt går du selv i trance ca. hver 1½ time, det er sindets måde at genoplade batterierne, vi gør det f.eks. når vi falder i staver, nyder en smuk udsigt eller indlever os i en god bog – det er behageligt og naturligt. Ved at arbejde med sindet i stedet for imod det, kan du blive fri fra piller og begrænsninger og i stedet være den bedste udgave af dig selv med indre tryghed og balance” Kirsten Dahlerup kan kontaktes på tlf.: 26 22 28 98 og du kan læse mere om hypnose terapi og NLP på www.hypnose-nlp.dk Ovenstående artikel er fra 2007 |
| Forside | Hypnose | NLP | Spørgsmål & Svar | Kontakt | Profil | Sitemap |
| © 2007-2010 Klinikken for Hypnose og NLP | www.hypnose-nlp.dk | Developed by: mediasquare.dk |